23948sdkhjf

Så overgav Coop sig endelig

Nu kan kunderne også bruge Mobilepay i Coops butikker.

Nu kan man også bruge Mobilepay i landets næststørste dagligvarekoncern, Coop.

Løsningen hos Coop minder om køb af billetter i DSB’s røde app. Her vælger over 70 pct. af kunderne MobilePay frem for et betalingskort, bl.a. p.ga. nem oprettelse og en god brugeroplevelse.

Løsningen fungerer på den måde, at man vælger Mobilepay som sit foretrukne betaling i sin Coop-app.

Når man derpå handler hos Coop, går man blot hen til kassen, åbner Coop-appen og får forbindelse til den sorte boks.

Når betalingen er klar, swiper man over i Mobilepay og godkender betalingen.

Helt automatisk får man samtidig en digital kvittering og bonus, hvis man er Coop-medlem og har lagt sit Coop-kort ind i appen.

Brugerne skal kunne benytte Mobilepay alle steder
Mobilepays administrerende direktør Mark Wraa-Hansen glæder sig over, at den populære betalingsløsning nu også er tilstede i Coop.

- Nu kan danskerne benytte Mobilepay ved kassen i landets næststørste, tredjestørste og fjerdestørste dagligvarekoncerner, Coop, Dagrofa og Rema. I Finland er vi ude hos landets største dagligvarekoncern, S Group, denne måned – og i den næststørste koncern, Kesko, næste år. Det langsigtede perspektiv er uændret, at man skal kunne bruge Mobilepay alle steder, når man handler i Norden, siger Mark Wraa-Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135